De amerikanske techgiganter underkaster sig i stigende grad Donald Trumps nye regime og kappes åbenlyst om at komme så tæt på præsidenten som muligt. Senest har Mark Zuckerberg annonceret, at han flytter sin privatadresse til Washington for at „være tættere på Trumps inderkreds‟, og Elon Musk er tilsyneladende allerede flyttet permanent ind i det ovale kontor.
Techgiganterne har allerede tilpasset sig Trumps politik. Meta har skrottet sine faktatjek og har lukket ned for de DEI-initiativer, der skulle sikre mangfoldighed og inklusion – helt i tråd med, hvad Trump har gennemført i statslige institutioner. Og når det kommer til verbale personangreb, er Trump og Musk helt på linje med hinanden (forleden kaldte Musk den danske astronaut Andreas Mogensen for „fuldt retarderet‟ og en „idiot‟, fordi han var uenig med ham).
Som bruger er du også supporter
Når du bruger et produkt, støtter du også virksomheden bag. Også selvom produktet er „gratis‟. Det kan du ikke komme uden om. Spørgsmålet er, om du vil blive ved med at støtte virksomheder, som åbenlyst understøtter Donald Trumps politiske projekt?
Mange ville nok ønske, at verden bevægede sig i en anden retning end den, Donald Trump og Big Tech lægger op til. Men er det en reel mulighed for dig at lukke dine konti hos techgiganterne og flytte dine digitale aktiviteter andre steder hen? Eller er deres produkter blevet en så integreret del af dit liv, at det i praksis ikke kan lade sig gøre? Og gør det overhovedet en forskel, om „lille du‟ boykotter Big Tech?
Skifteomkostninger
Når en forbruger beslutter at udskifte et eksisterende produkt med et andet, er det forbundet med såkaldte skifteomkostninger. Omkostninger, der kan komme i form af penge, du må betale, eller besvær, du må gennemleve, før skiftet er en realitet.
Vi har vænnet os til, at digitale produkter ofte er gratis. Bytter du ét digitalt produkt ud med et andet, vil skifteomkostningerne derfor ofte komme til udtryk som det besvær, et skifte indebærer, eller at du må affinde dig med, at det nye produkt ikke giver dig de samme muligheder som det gamle.
De digitale produkter, der fungerer lige godt, uanset hvor mange andre brugere, der benytter dem, har ofte lavere skifteomkostninger end dem, der kun er relevante i kraft af en stor brugerbase. Der er for eksempel små omkostninger forbundet med at skifte Gmail ud med Protonmail – ganske enkelt fordi kommunikation via e-mail er uafhængig af, om brugerne benytter samme mail-klient eller ej. Det samme gælder, hvis du skifter din Chrome-browser ud med Firefox eller skifter Googles søgemaskine ud med Qwant. Der er i alle tilfælde lave skifteomkostninger.
Det forholder sig helt anderledes med sociale medier, hvor der ofte er langt højere omkostninger forbundet med et skifte. Du kan nemt føle, at du ganske enkelt er nødt til at blive hængende på Instagram og Facebook, fordi det er dér, din familie og dine venner befinder sig. Ingen har lyst til at være den første, der tager springet og erstatter X med BlueSky, eller bytter Facebook Messenger ud med Signal – for hvem skal du tale med derovre helt alene?
Zuckerberg og Musk har således ekstremt godt fat i dine ædlere dele, og det kommer til at gøre ondt, hvis du vil flytte dig. Men nogen skal jo være de første til at tage springet. For hvis ingen aktivt søger forandring, vil kontrollen over dit feed forblive i hænderne på ganske få tech-billionærer, der tydeligvis har deres egne økonomiske og politiske interesser.
På dagen for Trumps indsættelse kunne de 10 rigeste personer i verden samlet set se deres formue stige med astronomiske 64 mia. dollars. På én dag! Det hele var drevet af stigende aktiekurser, som følge af en forventning om, at Trumps mindre regulerende regime ville gavne deres virksomheder. Så noget kunne tyde på, at alt går efter planen – i hvert fald set fra techgiganternes perspektiv. Men er det virkelig Zuckerberg og Musk (og Trump), vi vil have til at kontrollere vores digitale fællesskaber?
Hvad siger du? Skal vi gøre noget ved det? Hvem betaler de første skifteomkostninger? Bliver det dig?