Kunstig intelligens har gjort det muligt for os alle at producere al det digitale indhold, som vi orker. En hurtig prompt og værsgo’; ud kommer al den tekst, musik, billeder og film, vi måtte ønske – i ekstrem høj produktionskvalitet vel at mærke. Men når det er blevet så nemt at producere “content”, har vi så stadig brug for forfattere, komponister, fotografer og filmskabere? Når alt kommer til alt, er det så ikke sjovere selv at bygge med Lego end at betragte andres allerede færdiggjorte byggerier?
Vi er vandt til, at det tager længere tid at skrive en bog end det tager at læse den. Det tager længere tid at komponere et stykke musik end det tager at lytte til det. Det tager længere tid at optage og redigere en video end det tager at se den. Men denne naturlov, som siger, at det er mere ressourcekrævende at skabe end at forbruge, er i færd med at blive vendt på hovedet af kunstig intelligens.
Værktøjer baseret på kunstig intelligens kan skrive en velformuleret artikel på kortere tid end det tager et menneske at læse den og komponere en sang hurtigere end det tager dig at lytte til den – og vi kan hverken se eller høre forskel på kunstigt skabt og menneskeskabt materiale (okay, det kan vi i mange tilfælde godt – lige nu – men den tid er snart ovre).
Men hvad sker der med vores verdensbillede, når det kræver en større indsats at konsumere end at producere indhold? Hvilke værdier bliver dominerende i denne omvendte verden? I første omgang er det åbenlyst at den ultrakorte produktionstid vil få mængden af materiale til at stige eksplosivt. Derefter vil det sandsynligvis ændre vores holdning til værdien af det producerede materiale.
Vi plejer at anerkende skabelsesprocessen, fordi vi er klar over, at den kun finder sted, hvis skaberen besidder både evner, indsigt, kreativitet og vedholdenhed på et tilpas højt niveau. Men den nye verdensorden bytter fuldstændig rundt på styrkeforholdet imellem produktion og forbrug – fremover kommer det til at kræve en større indsats at modtage end at give.
Hvad kommer det til at betyde for vores opfattelse af et “værk”? Er der overhovedet forskel på, om vi læser en bog, som AI har spyttet ud på ti minutter, i forhold til en bog, som et rigtigt menneske måske har brugt flere år på at skrive? Mister vi respekten for et værk, når der skal minimal indsats til at skabe det?
Måske kommer vi i fremtiden til at anerkende forbruget af værker højere and skabelsen af dem. Wow, du har læst en bog! Godt gået! (i modsætning til at have skrevet en bog, som enhver jo kan gøre). Det kan lyde absurd, men overføres vores gængse værdier, hvor en aktiv arbejdsindsats værdsættes højere end passivitet, må det nødvendigvis blive den logiske konsekvens. Velkommen til Omvendtland.