Når der skal designes en grafisk brugergrænseflade til et website eller en app, er det nærliggende at begynde designprocessen med at åbne computeren og fyre op under sit yndlingssoftware. Hovedparten af en den digitale designers arbejdstid foregår trods alt med blikket rettet mod skærmen, så det er kun naturligt, at man instinktivt åbner sin ”digitale værktøjskasse” som noget af det første. Men i de fleste tilfælde opnår man et bedre resultat, hvis man lader de digitale værktøjer vente lidt, og i stedet starter designprocessen med skitsering med pen og papir.
Jamen, jeg kan ikke tegne!
Når jeg underviser kommende digitale designere, oplever jeg ofte, at de studerende er ganske fremmede over for at arbejde analogt med pen og papir. Computeren er blevet deres “go-to-værktøj” i alle sammenhænge, uanset hvilken opgave der skal løses. “Jamen, jeg kan altså ikke tegne!” er en typisk kommentar, når de får en blyant i hånden. Men frygt ej! Der er intet krav om, at du skal kunne tegne i traditionel forstand, hvor det betragtes som en kvalitet at kunne gengive virkeligheden så realistisk som muligt. Det er slet ikke hensigten her. Det, der er meningen, er, at man skal kunne forklare sig visuelt. Til det formål er stærkt forenklede skitser ofte langt mere effektive end detaljerede tegninger. En god skitse fokuserer på at gengive essensen af vores idé og nedtoner samtidig de elementer, der er mindre væsentlige.
Hvorfor skitsere?
Håndtegnede skitser har i århundreder været det grundlæggende værktøj for designere. Selvom vores mål er at udvikle et digitalt produkt, er der stadig så store fordele ved papirskitser, at de bør være en naturlig del af enhver designproces. Det er ikke, fordi der mangler digitale designværktøjer på markedet – dem er der masser af – det er simpelthen, fordi håndtegnede skitser gang på gang beviser deres værd, når det kommer til produktionshastighed, kreativ problemløsning og formidling af idéer.
Der er ingen, der kan designe det perfekte koncept i første forsøg, og det er heller ikke hensigten. Derimod vil vi gerne have mulighed for at udforske så mange muligheder som muligt, så hurtigt som muligt og med brug af så få ressourcer som muligt – og det er præcis det, håndtegnede skitser kan hjælpe os med. Det gælder om at lave adskillige skitser, der udforsker idéerne fra mange forskellige perspektiver, da det hjælper os med kritisk at vurdere konceptets formåen i forhold til at løse den konkrete opgave.
Skitser er afgørende i forhold til den kognitive proces, når vi designer – man kan nærmest sige, at der foregår en slags samtale mellem designeren og hendes skitser, imens de udarbejdes. Denne ”indre dialog” foregår langt hurtigere på papir end med et digitalt værktøj. Hver skitse kan betragtes som et “minieksperiment”, der giver indsigt i konkrete detaljer i forhold til den opgave, vi forsøger at designe en løsning til.
Skitser inviterer til dialog
Hvis du viser andre en færdig og ”pixel perfect” brugergrænseflade, vil mange være lidt tilbageholdene med at give konstruktiv kritik, da det er tydeligt, at du har brugt mange timer på designet (de fleste er trods alt høflige mennesker, der ikke ønsker at såre dine følelser). Men med håndtegnede skitser, er det derimod tydeligt for enhver, at der er tale om et meget tidligt stadie af det færdige produkt. Derfor vil de fleste være mere tilbøjelige til at give ærlig feedback, da det jo ”kun er en skitse”, der sandsynligvis bare skal smides ud senere.
Da en skitse repræsenterer en meget forenklet udgave af den færdige brugergrænseflade, vil man ofte tilføje nogle forklarende noter og stikord, der præciserer de dele, der ikke er selvforklarende. Det kan være særlige egenskaber ved brugergrænsefladen, som det er vigtigt at påpege, for eksempel hvordan en knap fungerer, animerede elementer, stemning og stil i billeder eller andet, som det kan være svært at illustrere på papir. Det er også vigtigt i forhold til den efterfølgende evaluering af skitsen, at der påføres kommentarer direkte på den – på den måde får designeren samlet input og feedback, hvor det er nemmest at forholde sig til den, og har således et godt udgangspunkt, når den næste skitse skal tegnes.
Ofte er det de mest simple brugergrænseflader, der har gennemgået de grundigste og mest fokuserede designprocesser. Der skal mange kasserede designforslag til, før man står med et produkt, der på den ene side understøtter de forretningsmæssige mål med produktet, og på den anden side samtidig efterlader brugeren med et veltilfredst smil på læben. En brugergrænseflade, der begynder sit liv på papir, har langt bedre mulighed for at udvikle sig, blive afprøvet og optimeret undervejs i designprocessen. Resultatet er produkter, der fremstår mere helstøbte, brugervenlige og relevante.