Juni var eksamenstid. For mit vedkommende betød det, at jeg læste en hulens masse eksamensopgaver. Og en hulens masse AI-slop, desværre.
Jeg har intet imod at læse lange skriftlige opgaver. Det er en del af mit arbejde som underviser, og er opgaven god, er det som regel også interessant læsning. Og på min uddannelse (multimediedesigner) følges den skriftlige opgave af et digitalt produkt, som de studerende har designet, og det er altid spændende at se, hvad de har fundet på. Men når jeg sidder med en opgave, som tydeligvis ikke er skrevet af et menneske, bliver jeg sgu lidt træt af mit arbejde. Side op og side ned med autogenereret bullshit, hvor forfatteren åbenlyst ikke har noget som helst på hjerte. Og helt ærligt, hvis du ikke gider at skrive opgaven, hvorfor skulle jeg så gide at læse den?
Som jeg ser det, er der to grundlæggende spørgsmål, vi gerne vil have svar på, når en multimediedesigner er til eksamen:
- Hvad vil du?
Hvordan forestiller du dig, at et konkret designproblem kan løses? Og nej, du må ikke lige ”brainstorme” med AI, før du svarer. Jeg er ikke interesseret i at høre dig genfortælle, hvad ChatGPT mener, der er den mest sandsynlige løsning fra den mest gennemsnitlige designer. Jeg vil høre, hvad DU vil. Hvad er DIN idé? - Hvad kan du?
Hvordan kan din faglighed sættes i spil? Og nej, du må ikke lige bruge AI som ”sparringspartner”, før du svarer. Jeg vil gerne høre, hvordan DU har tænkt dig at anvende DIN faglighed – som menneskelig repræsentant for din kommende profession.
Skriftlige opgaver er ikke længere egnede til at svare på ovenstående spørgsmål. Hvor opgaverne tidligere præsenterede de studerendes refleksion over deres designproces, er de nu i mange tilfælde blot en serie af korrekt formaterede sætninger uden forbindelse til det arbejde, de studerende rent faktisk har været igennem. En endeløs strøm af intetsigende øregas (grammatisk korrekt øregas, men øregas uanset).
At de skriftlige opgaver bør udfases, siger næsten sig selv. Men hvad skal vi sætte i stedet for? Skal vi genoplive nogle af de ”gammeldags” eksamensformer, hvor de studerende for eksempel trækker et spørgsmål, som de skal svare på? Eller skal de sidde i fire timer og skrive opgaven i hånden? Eller måske skal eksamen blot være en samtale, hvor vi diskuterer en problemstilling i fællesskab? Jeg har ikke svaret. Men skriftlige opgaver, som vi kender dem, er i dag komplet meningsløse.
Der skal nok være nogle kynikere derude, som siger, at man ”ude i virkeligheden” bruger AI til alting, og at uddannelsessystemet skal reflektere den verden, de studerende kommer ud til. AI er her allerede, over det hele, siger de. AI er uundgåeligt! De studerende skal omfavne AI – også når de skriver opgaver. Men hvis AI løser alle problemstillinger, hvad skal vi så med uddannelse i det hele taget? Hvis mennesker ikke behøver at vide noget eller kunne noget, fordi AI altid er ved hånden, hvad skal man så gå i skole for? Er det for at lære at prompte? Really?
Modsat mange andre, mener jeg ikke at fremtidens jobs ligger inden for AI (ja, du hørte rigtigt). Lige nu, hvor vi befinder os midt i AI-kolbøtten, kan det måske godt se sådan ud, og vi kan nemt få den opfattelse, at det gælder om at uddanne de unge mennesker til at blive dygtige ”prompt engineers”. Men det vil vise sig at blive et gigantisk selvmål, tror jeg. For lige om lidt, når den værste hype har lagt sig, vil AI blot være endnu en hverdagsdims – en commodity, som alle tager for givet, og som ingen behøver at lære at bruge. Og den allermest avancerede AI vil ikke blive håndteret af mennesker, for det vil AI være langt bedre til selv. Der kommer ikke til at være ”a human in the loop”.
Vi bør derfor fokusere på at uddanne de studerende til at blive gode til det, maskinerne ikke kan. Og mennesker vil altid være bedre end maskiner til at være mennesker. Til at ”mærke” hvordan andre mennesker har det og til at fornemme, hvordan de bedst hjælpes. Så mit råd til de nye dimittender er at droppe AI. Brug i stedet tiden på at kultivere din intuition, din empati og den analoge kreativitet. Dyrk din personlige smag og din fingerspidsfornemmelse for, hvad der er fedt, og hvad der er slop. De fede jobs går til de mest menneskelige mennesker.
Og lad os så blive enige om at droppe de skriftlige opgaver. Deres tid er forbi.