“Skønhed er i øjnene på beskueren”, lyder en velkendt talemåde. Moralen synes at være, at vi alle har forskellige opfattelser af skønhed, og at det derfor ikke er muligt at definere objektive kriterier for, hvad der er smukt. Men er det ikke lidt for enkelt bare at acceptere, at vores opfattelse af “det smukke” er et rent individuelt anliggende? Hvordan er vi så i stand til at vurdere, om ét design er flottere end et andet?
Jeg er med på, at det nok ikke er muligt at opstille en formel for, hvordan man skaber smukke designs, og der synes også at være en vis grad af mystik i forhold til kunsten at skabe smukke produkter. Der er ganske enkelt nogle designere, der bare har en særlig evne til gang på gang at spytte lækre grafiske designs ud – og de er ofte ikke engang selv klar over, hvordan de bærer sig ad. De er tilsyneladende bare udstyret med en sjette sans i forhold til at kunne “se”, hvornår noget er fedt. Og så er der andre, som slet ikke har “øje for den slags”, og som sandsynligvis aldrig får det.
Men selvom der givetvis foregår mange “processer” internt i det enkelte menneske – både i forhold til at vurdere- og skabe visuelt design – mener jeg alligevel, der er nogle ydre faktorer, der påvirker os i vores opfattelse af, hvad der er smukt og hvad der ikke er. Som udgangspunkt mener jeg, man kan anskue æstetik ud fra tre forskellige perspektiver:
- Universel æstetik
- Samtidens æstetik
- Kulturel æstetik
Universel æstetik – “naturlig skønhed”
Det første perspektiv har jeg valgt at kalde “universel æstetik”. Her er præmissen, at der findes nogle objektive kriterier for, hvad vi mennesker tiltrækkes af. Forskning peger på, at særligt to kriterier er afgørende, når vi skal bedømme skønhed: symmetri og gennemsnitlighed. For eksempel synes vi ofte andre mennesker er smukke, når de har symmetriske træk og når deres udseende ikke afviger alt for meget fra normen (det gennemsnitlige). Faktisk er vi 70% enige, når vi bliver bedt om at bedømme andre personers skønhed.
Et andet skønhedsideal, der har vist sig særdeles holdbart, er Det Gyldne Snit, som er betegnelsen for et særligt størrelsesforhold mellem to dele. Den største del er 61,8% større end den mindste, hvilket på elegant vis bevirker, at forholdet mellem den største og den mindste del, er den samme, som forholdet mellem de to dele tilsammen og den største del alene (ja, det er nørdet!). Dette særlige størrelsesforhold går igen overalt i naturen hos planter og dyr, og det har været udforsket og benyttet af kunstnere i århundreder.
Samtidens æstetik – “god smag”
Man kan også definere det smukke, som det, der falder inden for den æstetik, der er “moderne” på nuværende tidspunkt. Anskuer vi æstetik i dette perspektiv, er vores opfattelse af det smukke hele tiden i bevægelse. Det, der var god stil for tyve år siden, er det sandsynligvis ikke længere. Tværtimod er det nok snarere det modsatte – det fremstår gammeldags og måske ligefrem som “dårlig smag”.
Kigger vi på Apple (som oftest har fingeren på pulsen, når det kommer til den at ramme en æstetik, der passer til samtiden) er det tydeligt at se, at deres opfattelse af, hvad der er smukt, har ændret sig over tid.
Kulturel æstetik – “sådan nogen som os, kan godt lide det her”
Vores opfattelse af, om noget er smukt eller ej, er stærkt præget af den særlige æstetik, der er udbredt blandt den gruppe, som vi føler, vi har et særligt tilhørsforhold til – den subkultur, vi er en del af. Subkulturens æstetik kan afvige meget fra den, der gælder for samtidens dominerende kultur. I nedenstående eksempler har jeg fundet tre forskellige musikfestivaler, der tydeligvis prøver at ramme en æstetik, som de mener, passer til et specifikt publikum.
Opsummering
Den nemme løsning er at sige, at “skønhed er i øjnene på beskueren”, men vores opfattelse af skønhed er mere kompliceret end som så. I ovenstående peger jeg på tre perspektiver på visuel æstetik, men hvis du nørder videre, finder givet vis flere.