Designere, der arbejder med digitale produkter, bør være særligt opmærksomme på, hvordan deres designbeslutninger påvirker andre mennesker. En stor del af digitale designeres arbejde handler om at udvikle interaktionen mellem en bruger på den ene side og et digitalt system på den anden – og interaktive systemer åbner op for uanede etiske problemstillinger i forhold til overvågning, manipulation og diskrimination. Digitale designere har derfor et særligt etisk ansvar.
Digitale designere bør være bevidste om de etiske faldgruber, som digitalt design indeholder, og de bør som minimum sørge for, at deres produkter ”opfører sig ordentligt” over for brugeren.
I nedenstående model har jeg defineret fire forskellige typer designere ud fra, om de medvirker til at skabe etisk eller uetisk design (y-aksen) og om de er bevidste eller ubevidste om den påvirkning deres design har på andre mennesker (x-aksen).
Englen: Den ubevidst etiske designer
Lad os lægge ud med dem, der designer etisk, uden at de er bevidste om, at det er det, de gør. Deres beslutninger styres af nogle grundlæggende værdier, der stemmer overens med de gældende etiske normer, hvilket indebærer, at de helt uden at tænkte over det, designer produkter, der opfører sig hensynsfuldt over for brugeren. Engle har rene hjerter og de finder det nærmest naturstridigt at skabe noget, der potentielt kunne have en negativ indflydelse på andre mennesker. Hvis alle designere befandt sig i denne gruppe, ville verden være et bedre sted.
Duksen: Den bevidst etiske designer
Den næste gruppe er dem, der nok træffer beslutninger, der er i overensstemmelse med den gældende designetik, men som ikke nødvendigvis gør det, fordi de finder det mest naturligt, men derimod fordi, de er klar over, at det er den gældende norm: ”Jeg må hellere gøre sådan her, for det er vist det rigtige at gøre…”. Dukse er i øvrigt sjældent tilbageholdende med at fortælle andre om, hvor etisk korrekt deres design er.
Fjolset: Den ubevidst uetiske designer
Disse designere forholder sig slet ikke til etiske spørgsmål, når de arbejder. Det er uendeligt ligegyldigt for dem, om deres design opfører sig ordentligt overfor brugeren eller om det har en positiv eller negativ påvirkning på verden – bare det opfylder afsenderens kravspecifikation.
Tyrannen: Den bevidst uetiske designer
Den sidste gruppe er nogle slyngler. Disse designere udvikler med fuldt overlæg produkter, der er uetiske, alene med det formål at øge deres egen profit. De bruger lang tid på at forstå den menneskelige psykologi og hvordan man mest effektivt kan manipulere brugernes adfærd. De mærker et sug af faglig stolthed, hver gang de implementerer et nyt dark pattern i deres design.
Det samlede “etiske regnskab”
Der lanceres dagligt tusindvis af nye digitale produkter – nogle har etikken i orden, mens andre er mere tvivlsomme. Man kan sige, at de alle påvirker det samlede ”etiske regnskab” i enten positiv eller negativ retning.
Både Englen og Duksen skaber produkter, der ”opfører sig ordentligt”, og begges design bidrager således positivt til det samlede etiske regnskab. Selvom deres tilgang er forskellig, medvirker de til at gøre den digitale verden til et bedre sted. I min optik bør alle designere efterstræbe at befinde sig i en af disse to grupper.
De to designere nederst i modellen – Fjolset og Tyrannen – designer produkter, der er uetiske, og de påvirker således begge det samlede etiske regnskab i negativ retning. I den forbindelse er det ikke nogen undskyldning, at man, som det er tilfældet med Fjolset, slet ikke er opmærksom på etiske spørgsmål. Den slags bliver man ganske enkelt nødt til at forholde sig til. Og selvom dit job udelukkende går ud på at implementere designs, som andre har besluttet, er det din pligt at protestere, hvis chefen for eksempel beder dig øge konverteringsraten ved hjælp af uetiske designprincipper.
Med øget opmærksomhed og indsigt kan Fjolset bevæge sig opad i modellen – man har naturligvis lov til at blive klogere! Tyrannens uetiske design kan derimod kun bremses ved lovgivning eller andre former for regulering.
Min inddeling af designere i fire typer er naturligvis stærkt forenklet. Men jeg håber nu alligevel, at modellen kan bidrage til at skabe lidt ekstra opmærksomhed på designerens rolle og hvilket ansvar man har, når man udvikler produkter, der skal anvendes af andre mennesker.