Jeg er ikke vild med touch-interfaces. I hvert fald ikke i de tilfælde, hvor der findes åbenlyse alternativer uden touch, som er bedre egnet til opgaven.
Det smarte ved touchskærme
Okay, inden jeg dømmer touchskærme helt ude, er det vigtigt at nævne, at der naturligvis findes situationer, hvor de har deres berettigelse. En touchskærm er en praktisk løsning i de situationer, hvor der er behov for at kunne skifte imellem forskellige interfaces på samme fysiske område, som for eksempel på en smartphone. Her er touchskærmen genial, fordi den tillader os at bruge de samme kvadratcentimeter til flere forskellige formål. Men når alt kommer til alt vil telefonens touch-interface altid være en designmæssig workaround – et kompromis, der håndterer udfordringen i forhold til at samle kompleks funktionalitet på begrænset plads.
I virkeligheden er interfaces med fysiske knapper ofte mere intuitive og hurtige at bruge. Man slipper for at bladre i endeløse menuer, for at finde den funktion, man har brug for, og man kan nøjes med et enkelt tryk eller drej for at få teknologien til at spille. Samtidig leverer fysiske knapper en taktil dimension, som er fraværende på touchskærme – vi kan opfatte interfacet med følesansen. Af åbenlyse årsager er man gået væk fra fysiske interfaces på telefoner, men hvad med de produkter, der ikke har telefonens pladsbegrænsninger? Hvorfor ser vi touchskærme på dem?
Når touchskærme er overflødige
Mit yndlingseksempel er et komfur. Et produkt, der i sin grundform ikke har forandret sig ret meget de sidste 100 år. Man har nogle kogeplader (som regel fire), som brugeren skal kunne tænde for og regulere varmen på. That’s it! Der er behov for et ret enkelt interface, skulle man mene. Og man har da også løst designopgaven på udmærket vis. Med fysiske drejeknapper kan man med et enkelt greb tænde og regulere varmen. Før touchskærmens indtog benyttede alle komfurer dette design.
Klassisk komfur-interface med fysiske drejeknapper. Interaktionen er klaret i én bevægelse. Smart.
Et komfur med touchskærm er et godt eksempel på misforstået brug af denne type interface. Et komfur har jo ikke behov for at samle mange funktioner på begrænset plads – et komfur har kun én funktion! Med touchskærmen er det lykkedes designeren at komplicere et ellers enkelt produkt unødigt. I stedet for én interaktion, må brugeren nu trykke tre gange, før der kommer varme i pladen (1. tænd komfur, 2. vælg plade, 3. skru op).
Et “moderne” komfur-interface med touchskærm. Brugeren skal trykke tre gange før kogepladen begynder at varme.
Når touchskærme er upraktiske
Skærmene har også indtaget vores biler. Langt de fleste nye biler kommer med en centralt placeret touchskærm. Men i bestræbelserne på at lave et enkelt og “clean” interface, kunne noget tyde på, at designerne er gået for langt. For selvom den glatte Star Trek-æstetik måske ser cool ud, bliver selve betjeningen af bilen mere kompliceret. Faktisk viser test af bil-interfaces, at når det kommer til interaktionshastighed, er fysiske knapper en klar vinder over touch. Og er hurtig interaktion ikke netop det, du er ude efter som billist?
Ud over interaktionshastigheden, er der i en bil også et sikkerhedsmæssigt hensyn at tage højde for. Den manglende taktilitet på touchskærme gør, at man ikke kan “føle sig frem” til den rigtige knap. Brugeren er nødt til at have blikket rettet mod interfacet, mens det benyttes. Men hvad betyder det, når billistens fokus er på skærmen i stedet for på vejen? Den europæiske sikkerhedsvagthund Euro NCAP er ikke i tvivl – de opfordrer bilproducenterne til at droppe touchskærmene og gå tilbage til fysiske knapper. Af sikkerhedsmæssige hensyn.
Touch er den nye standard
Touchskærme er blevet vores default-løsning, når det kommer til design af brugergrænseflader. En del af årsagen er nok, at vi som forbrugere ofte tiltrækkes af det “moderne” frem for det “gammeldags”. Der skal ikke meget til at imponere os, når vi ser produkter, der indeholder lidt forførende touch bling-bling. Og når vi står midt i købsbeslutningen, har vi ingen brugserfaring at trække på. Vi finder først ud af senere, at touchskærmen ikke er den bedste løsning.