Laver man en hurtig søgning på “interface design principles” eller “design guidelines”, vil man opdage, at der stort set eksisterer lige så mange designprincipper, som der findes designere. I forhold til interfacedesign, er der imidlertid to sæt designprincipper, der har vist sig forholdsvis langtidsholdbare; Ben Shneiderman’s 8 Golden Rules of Interfacedesign fra 1987 og Jakob Nielsen’s 10 Usability Heuristics fra 1995. Selvom begge sæt designregler er fra en tid, før internettet fik ben at gå på, er de stadig relevante, da de beskriver interaktionen mellem et menneske og en maskine (eller et “system”), på et generelt plan og således undlader at forholde sig til de designtrends, der tilfældigvis måtte være på mode lige nu.
Sætter vi Shneidermans og Nielsens designprincipper over for hinanden, bliver det tydeligt, at der er flere sammenfald mellem de to guidelines. De to herrer kan selvfølgelig have ladet sig inspirere af hinanden, men det er nu mere sandsynligt, at ligheden skyldes, at de begge deres designprincipper er baseret på nogle grundlæggende forhold omkring den menneskelige psykologi – hvordan vi opfatter ting, lærer, husker og reagerer på stimuli. Disse forhold er universelle for alle mennesker, hvilket gør principperne anvendelige i mange forskellige sammenhænge – ikke kun i forbindelse med design af web-interfaces, men ved alle former for interaktive systemer.
I nedenstående tabel har jeg sat Shneidermans 8 gyldne regler i kolonnen længst til venstre og Nielsens 10 heuristikker i kolonnen længst til højre. I den midterste kolonne har jeg skrevet min “oversættelse”. De guidelines, som jeg mener omhandler de samme forhold, har jeg placeret over for hinanden i tabellen, så de deler den samme beskrivelse. Shneidermans 8 regler og Nielsens 10 heuristikker kan således kombineres til i alt 12 best practices for godt interfacedesign:
| Shneiderman’s 8 Golden Rules |
12 Best Practices | Nielsen’s 10 Usability Heuristics |
|---|---|---|
| Strive for consistency. | 1. Konsistens Interfacet bør have et ensartet udtryk og følge gængse designkonventioner. |
Consistency and standards. |
| 2. Feedback Interfacet skal informere brugerne om, hvilke processer, der er i gang, gennem passende feedback inden for rimelig tid. |
Visibility of system status. | |
| Cater to universal usability novice. | 3. Tilgængelighed Interfacet bør være anvendeligt for alle brugere uanset deres erfaring, fysiske eller psykiske evner. |
|
| Offer informative feedback. | 4. Forståelighed Interfacet skal give logisk og informativ feedback på brugernes handlinger, og “systemet” bør tale brugernes sprog med ord, sætninger og begreber, der er velkendte for dem. |
Match between system and the real world. |
| Fejlbeskeder bør formuleres i ikke-tekniske termer, indikere, hvad der har forårsaget fejlen, og anvise en løsning. | Help users recognize, diagnose, and recover from errors. | |
| Design dialogue to yield closure. | 5. Flow Handlinger, der hænger sammen i sekventielle forløb, bør organiseres i grupper, og brugerne skal informeres om, hvad deres handlinger har resulteret i. |
|
| Prevent errors. | 6. Fejl Et interface, der helt forhindrer fejl i at opstå, er bedre end et, der har gode fejlmeddelelser. Eliminer fejlbehæftede funktioner eller sørg for, at brugerne skal bekræfte deres valg, før de foretager en potentiel fejlhandling. |
Error prevention. |
| Permit easy reversal of actions. | 7. Fortrydelsesret Sørg for, at det er nemt at fortryde, hvis brugeren kommer til at vælge nogle af systemets funktioner ved en fejltagelse. |
User control and freedom. |
| 8. Effektivitet Tilbyd ekspertbrugere hurtige genveje til de mest anvendte funktioner. |
Flexibility and efficiency of use. | |
| Support internal locus of control. | 9. Kontrol Giv brugerne en fornemmelse af, at de har kontrollen, og sørg for, at interfacet opfører sig, som de forventer det. |
|
| 10. Enkelhed Interfacets indhold bør reduceres til et minimum, så det kun indeholder de elementer, der er nødvendige, for at brugeren kan løse sin opgave. |
Aesthetic and minimalist design. | |
| Reduce short-term memory load. | 11. Hukommelse Brugeren bør ikke tvinges til at huske oplysninger fra én del af dialogen til en anden. |
Recognition rather than recall. |
| 12. Hjælp Bliver det nødvendigt at hjælpe brugeren undervejs i interaktionen, bør hjælpen være målrettet den opgave, som brugeren er i gang med, samt give overblik over de skridt, der skal gennemgås for at nå til en løsning. |
Help and documentation. |
Det er selvfølgelig vigtigt at slå fast, at designprincipper ikke er ultimative love, som skal efterleves for enhver pris. Man kan sagtens forestille sig et interface, der opfylder samtlige 12 punkter i ovenstående, men som alligevel er et elendigt interface. For selvom designprincipperne beskriver mange af de konkrete forhold omkring funktionalitet og logik, som interfacedesign handler om, drejer det sig også om følelser og stemninger – de ting, som brugerne oplever, når de anvender interfacet. Og følelser og stemninger er ikke så enkle at opstille regler for. “Reglerne” skal derfor ikke betragtes en facitliste, hvor man ved at opfylde alle reglerne kan sikre godt design. De bør i stedet betragtes som best practices, som alle digitale designere bør kende til.